Jeg bomber jer med et billede samt en titel, der får jer til at tænke "hvad fanden sker der nu?", og jeg kan endnu ikke rigtig fortælle jer så meget, da det vil blive ligeså rodet for jer, som det er for mig. Derfor får I en møsser for, at I er så skide betænksomme og søde.
For tiden forbereder jeg mig til min IT eksamen på onsdag. Det er faktisk pisse hyggeligt, og lidt ligesom fysik eksamen i folkeskolen (den ELSKEDE jeg overraskende nok, selvom jeg aldrig fulgte med). Ligesom man der skulle opstille en masse forsøg, skal jeg nu besvare en masse opgaver, som er ret hyggelige. Blandt andet har jeg udviklet en hjemmeside, som skal forestille at være for skomærket ECCO - dette er vores casevirksomhed, og derfor handler alt om ECCO, om vi så havde trukket VØ, engelsk eller samfundsfag. Jeg nærmer mig vejens ende, og har skrevet alt det, som jeg skal sige til alle 6 opgaver, hvor jeg så kun skal fremlægge ca. 2 - håber det bliver hjemmesiden, den er så fin. Burde vise jer den. Derudover har jeg planer om at være sammen med en god ven i morgen, og se en veninde for første gang i en million år (eller i en månedstid nærmere), hvilket jeg ser frem til.
Her fik I en update over, hvad jeg laver, siden jeg ikke hænger over bloggen hele tiden. Kryds fingre for mig onsdag kl. 15.45 - hold kæft hvor jeg hader at skulle op så sent! Og så vil jeg derefter få mere tid til at blogge, hvis man ser bort fra alle mine vagter i Bonbonland.

No comments:
Post a Comment