Jul

Jeg har altid været i julehumør fra slutningen af oktober måned, pyntet overdrevet op med små nips ting, haft en masse hyggelys (okay, de er der altid, men de julede nogle) og bare haft julemusikken på repeat. Men i år synes jeg slet ikke, det er så enkelt. Vi har nu rundet 3. søndag i advent, og jeg har fået nogle dejlige adventsgaver. Jeg sidder netop i min mors lejlighed med halvdelen af vores gamle fælles sjat julepynt, en masse julestjerner som vi hyggede os med at flette for 14 dage siden, julemusik i mine øre og en stue der bare dufter af klementiner, pebernødder og julete. Det er utroligt julet, men alligevel er det ikke, som det plejer. Julen har altid været familiehygge i største grad, men det er ikke det samme, når den familie ikke er samlet mere.

Jeg tror, at den første jul som skilsmissebarn er svær, jeg har i hvert fald oplevet den som alt andet end, hvad den plejer. Men mine forældre kæmper hver især for, at gøre det til noget hyggeligt alligevel, det kan jeg se og mærke på dem, når de liner op med æbleskiver i weekenderne, stiller pebernødder frem om aftenen og spørger, om vi har lyst til en kop julete.

Tilgengæld er jeg på forkant med julegaverne. Min søster og jeg gjorde noget hyggeligt ud af det, og tog sammen bussen ud i centeret i fredags, og købte gaver til min fætter, kusine og vores forældre. Min søster og jeg har aldrig haft et forhold, som jeg vil prale med, og det har vi heller ikke nu, så jeg nød en eftermiddag, hvor vi bare var sammen, snakkede og grinede, uden at der var alle mulige andre.

Jeg ved, at det bliver en anderledes jul - det er det allerede, jeg ved også, at juleaften ikke bliver, som det plejer, men jeg må tage min ja hat på, og bare tage det som det kommer. What dosen't kills me, makes me stronger.