12.7.11

Hvor bliver det underligt

Jeg har på ingen måde vendt mig til tanken, men alligevel bliver jeg jo indblandet i planerne. Min mor har "sat sig" på en lejlighed, og på søndag er der åbent hus i en magen til. Det er helt vildt underligt. Der kommer virkelig til at ske forandringer. Jeg har været til jobsamtale i H&M i dag, og får besked i morgen, om de kan bruge mig (kryds jeres fingre tak). Det ville hjælpe meget på alt, hvis jeg kunne få det job.
Der var et eller andet, som jeg også ville fortælle, men jeg kan virkelig ikke huske det nu! Som min lillebror siger - jeg er helt forvirret. Jeg skal nu også lære at lave ordentlig mad, da min far først er hjemme fra job over 6, og det ville være tosset, at han først skulle starte på mad der. Mine forældre er også afhængige af, at min søster og jeg henter de små fra institutionerne. Det bliver en kæmpe omvæltning, og jeg har endnu ikke set det i øjnene. Det er hårdt, og det vil det ikke bare stoppe med at være i næste uge.

NÅ! Hvad laver I i jeres ferie?

No comments: