De der tidspunkter

Kender I ikke det, at man ikke rigtig har lyst til at være der, hvor man er? Man ville give sin højre arm for, at man lige i det øjeblik var et andet sted? Hvor man så mest har lyst til, at ligge sig i sin seng, med lukket dør, og bare lade tårene rende? Det er dén følelse, som jeg har ligenu. Der sker så meget herhjemme, og folk snerre og stresser af hinanden. Og dét kan jeg ikke rigtig rumme. Det at det lige skal gå mig så nært lige præcis i dag irritere mig så bare grænseløst.

Der er fem timer til dimissionen starter, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal foretage mig. Det er for tidligt at gøre sig klar i hvert fald!